Spilleregler Kleopatras pyramide

Kaptajn Klik              ???help.rules.rules_cpy.image.field.alt???

Introduktion

Kleopatras pyramide er en spændende variant af kortspillet Solitaire. Din opgave er at fjerne så mange kort som muligt - med så få træk som muligt.

Spilområdet

  • Der spilles med 52 kort og 1 joker.
  • Når spillet starter ser du nogle af kortene som åbne kort. Kortene ligger over hinanden og danner forskellige pyramider.
  • Nedenunder feltet med pyramiderne ligger der til venstre et antal skjulte kort, et spillekort som er åbent og en joker.

Målet med spillet

  • Start nedenfra og fjern kort-pyramiderne så hurtigt som muligt.
  • Jo flere kort du fjerner i en serie (uden at vende et af de skjulte kort I stakken), desto flere seriepoint modtager du.
  • Når du har fjernet alle kortene i pyramiderne, kommer du videre til næste level.

Sådan spiller du

  • For at fjerne et kort fra pyramiden skal kortets værdi være præcist 1 over eller under værdien af det aktuelle kort.
  • Rækkefølgen for kortene er: ... 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, Knægt, Dame, Konge, Es, 2, 3, ... Er det aktuelle kort f.eks. en Knægt, kan du fjerne en 10er eller en Dame fra pyramiden.
  • Du kan kun fjerne kort som ikke er dækket af andre kort. Et frit kort fremhæves også ved, at det er lysere end de andre kort.
  • Når der ikke er flere passende kort I pyramiden, klikker du på stakken med skjulte kort. Vend et kort ad gangen indtil du finder et passende kort.
  • Når du har fjernet hele pyramiden, bliver der automatisk startet et nyt level med nye kort.
  • Spillet slutter, når der ikke er flere gyldige træk eller når tiden udløber.

Jokeren

  • Ved at anvende jokeren kan du fjerne ethvert udækket kort fra pyramiden. Dette kan hjælpe dig til at slippe ud af en vanskelig situation.
  • Men pas på! Du har kun en joker for hvert level, så vær sikker på du bruger den fornuftigt.
  • Du kan også vælge at bruge jokeren, for at opnå en så lang serie som muligt. Du kan på den måde bruge jokeren til at undgå at en serie afbrydes.

Sådan styrer du spillet

  • Fjern et kort fra pyramiden ved at klikke på det med venstre museknap. Kan kortet flyttes, lyser det op og flytter sig automatisk til stakken.
  • For at gennemsøge stakken (med skjulte kort) efter passende kort, klikker du blot på det øverste kort, som derved automatisk vendes og placeres i stakken af åbne kort.
  • Pas på! Du kan kun bladre igennem stakken med skjulte kort en gang. Har du vendt alle kort, kan du ikke anvende dem igen.
  • Hvis du ønsker at afslutte spillet før tid, skal du klikke på "Afslut".

Tid, level og point

  • Tid: Du har op til 3 minutter.
  • Level: Der er i alt 3 levels. Når du har fjernet alle pyramide-kortene kommer du til næste level. Spillet er ovre når du har fjernet alle pyramide-kortene i level 3.
  • Point: Du tjener point for hvert kort du fjerner fra pyramiden. For hvert kort du fjerner fra pyramiden får du 500 point.
  • Seriepoint: En serie fortsætter, indtil du klikker på de skjulte hjælpekort. Jo flere kort, du fjerner i serie, dvs. uden at klikke på de skjulte hjælpekort, desto flere ekstra seriepoint får du: For den anden gruppe i serie får du +100 point, for den tredje +200, for den fjerde +300, for den femte +400, osv.
  • Tid bonus: Du får en tidsbonus, hvis du gennemfører level 3 og du stadig har tid tilbage. For hvert sekund du har tilovers får du 30 bonus point.

Strategier og tips

Tænk dig om, før du fjerner et kort fra pyramiden.

Du tjener flest point, hvis du klarer at fjerne flest mulige kort i en serie. Husk at tænke på de kort, som ligger højere oppe i pyramiden, når du lægger din strategi.

Hurtighed kommer i forbindelse med dette spil I anden række - Find i stedet den mest smarte og effektive rute gennem pyramiden, så tjener du flest point.

Jokeren kan være nøglen til din succes. Når du anvender jokeren afbryder du ikke en serie. Derfor kan jokeren forlænge en serie og dermed sikre dig flere seriepoint.

I nogle tilfælde kan det være strategisk smart at anvende jokeren tidligt i spillet, for at undgå at bruge for mange af kortene i stakken med skjulte kort. Husk på - Når alle de skjulte kort er blevet vendt, er spillet forbi.