Spilleregler til Mahjong Flowers

Målet med spillet
Find brikkerne med ens symboler og fjern alle brikker parvist før tiden udløber.
Hvordan fjerner man brikkerne?
Klik på en sten, for at markere den. Når du derefter klikker på en anden brik med samme symbol, fjernes parret. Der kan kun klikkes på løse brikker. En brik er løs, hvis den ikke er dækket (eller delvist dækket) og ikke blokeres fra begge sider. Hvis du altså kan bevæge en brik enten mod højre eller venstre, er brikken løs.


Hvilke symboler findes der?
Der findes 40 forskellige symboler. De er inddelt i 7 grupper: Kinesisk, Bambus, Cirkler, Vinde, Blomster, Årstider og Drager.
Kinesisk

Bambus

Cirkler

Vinde

Blomster

Årstider

Drager

Hvilke brikker er gyldige par?
For at danne et par skal to brikker tilhøre samme gruppeog have det samme symbol. Der findes tre undtagelser: Årstiderne, Blomsterne og Drager, kan frit kombineres inden for deres respektive gruppe.








Level og tid til rådighed
Der er i alt tre levels. Med hver level øges antallet af brikker, som skal ryddes inden for den samlede spilletid på 10 Minutter. Løber tiden ud, før du har afsluttet en level, er spillet forbi. Hvis du gennemfører alle tre levels, er der en kinesisk overraskelse i vente!
Point
For hvert par du fjerner, modtager du 20 point. For at gøre det endnu mere spændende findes der en seriebonus: En serie består af par, som inden for den samme gruppe har en værdi, som er præcist 1 over, 1 under eller lig med værdien af det forrige par. Jo længere serie du kan danne uden afbrydelse, des større bliver din seriebonus. Seriebonussen forøges med +50 point pr. par. Det er især muligt at lave lange serier med grupperne "Kinesisk", "Bambus" og "Cirkler".
Et eksempel på en 3er serie. For dette modtager du 50 + 100 = 150 bonuspoint.

Et eksempel på en 4er serie. For dette modtager du 50 + 100 + 150 = 300 bonuspoint.

Endnu et tip: En serie afbrydes ikke når du blander brikkerne. Derudover modtager du også en seriebonus, hvis du afslutter et level med en serie og derefter begynder næste level med en serie. På denne måde er det muligt at danne rigtigt lange serier.
Fortryd et træk
Ved hjælp af denne knap kan du fortryde et træk og genkalde de to brikker, som du lige har fjernet. Bemærk dog, at der trækkes 50 point for hvert træk, du fortryder.
Bland brikkerne
Ikke alle veje fører til målet. Hvis du mener, at du ikke kan komme videre, kan du blande de resterende brikker. Det koster ikke point at blande, hvis der ikke er flere tilgængelige træk. Men blander du brikkerne, selvom der stadig er mindst et ens par, vil du blive fratrukket point: Første gang koster det -50 point og derefter forøges straffen med -50 point, hver gang du foretager en unødvendig blanding. Alligevel kan det sommetider betale sig at blande brikkerne. F.eks. for at score en højere seriebonus. Dine serier afbrydes jo ikke når du blander brikkerne.

Sådan styrer du spillet
Hvis du har markeret en brik, men hellere vil vælge en anden, klikker du blot på brikken igen for at fjerne markeringen. Fjerner du et par, kan du ikke fortryde og få det tilbage. Hvis du ønsker at afslutte spillet før tid, skal du klikke på "X" øverst til højre.
Strategi
Hemmeligheden bag et højt pointtal i Mahjong Flowers ligger ikke så meget i hurtigheden, men især i serierne. Det lønner sig, at kigge godt efter inden du begynder. Et godt overblik er grundlaget for, at kunne score så mange lange serier og seriepoint som muligt. Du skal dog ikke helt glemme at holde øje med tiden. Der venter dig jo en overraskelse, hvis du når at gennemføre alle 3 levels.