Spilleregler Spider

Introduktion

"Spider-Solitaire" er en af de mest kendte varianter af kortspillet Solitaire. Der anvendes 2 spil kort, hvilket svarer til 104 kort i alt.

Spider              Spilområdet

Målet med spillet

  • Din opgave er, at sortere så mange kort som muligt efter kulør (Hjerter, Ruder, Spar og Klør). Kombiner de 104 kort så hurtigt som muligt. Så snart du har arrangeret kortene korrekt i en søjle, bliver de automatisk flyttet til sorterings-stakkene.

Startformation

  • Du begynder med de kort, som allerede ligger på bordet.
  • Sorterings-stakke: Der er 8 sorterings-stakke placeret nederst til venstre. Sorterings-stakkene er tomme når spillet starter. Kort sorteret efter kulør, bliver automatisk flyttet til sorterings-stakkene.
  • Søjler: Når spillet starter, er 54 ud af de 104 kort placeret i de 10 søjler øverst. På de 4 stabler til venstre, ligger der 5 skjulte kort. På de resterende stabler ligger der 4 skjulte kort. Øverst, ligger der på hver af disse søjler et åbent kort. Altså et kort med billedsiden op.
  • Rest-stakke: De resterende 50 kort er fordelt i 5 stakke med 10 kort i hver. Disse befinder sig til højre for jokeren. Hvert af de øverste kort i rest-stakkene er synligt.

Sådan spiller du

  • At flytte kort:Du kan kun placere et kort (eller en kortstak) oven på kort, som har en værdi på præcist 1 over det kort du flytter. F.eks. 9 på 10 eller Es på 2 (ikke 9 på 8 eller 2 på Es). Kort kan placeres oven på andre kort, uanset farve (sort eller rød) og uanset kulør (Hjerter, Ruder, Spar, Klør). Stakke (eller dele af stakke) kan kun flyttes hvis de er i samme farve og kulør. Flyttes det sidste åbne kort i en stak, bliver det øverste skjulte kort automatisk synligt.
  • Tomme søjler:Du må flytte enkelte eller stakke af kort til en tom søjle, efter behag.
  • Vend nye kort:Når du ikke længere har flytbare kort til rådighed, kan du klikke på en rest-stak. Dette vender automatisk 10 kort, som fordeles mellem de 10 søjler. De 10 kort fordeles derved enkeltvis på hver søjle, med billedsiden op. Nye kort kan kun lægges ud, hvis der ligger mindst et kort på hver søjle. Der kan vælges frit mellem søjlerne.

Sådan styrer du spillet

Dette spil er meget simpelt at styre.

  • For at flytte et kort, klikker du på kortet med venstre museknap. Hold knappen nede og træk kortet med musen. Hvis kortet ikke kan placeres på den ønskede stak, flyttes det automatisk tilbage til udgangspositionen, når du slipper musetasten.
  • Du kan flytte en stak med kort ved at klikke på det højeste kort i stakken. En stak flyttes på samme måde som et enkelt kort (træk og slip).
  • Du kan få nye kort, ved at klikke på en af rest stablerne. Straks bliver 10 nye kort delt ud og placeret øverst på stakkene, med billedsiden op.
  • Når du afsluttet en hel række af kort (samme kulør fra Konge til Es), bliver hele rækken automatisk flyttet til sorterings-stakken.

Fortryd

Du kan fortryde de sidste 5 træk ved at klikke på "fortryd" knappen. Det koster 50 point for hvert træk du fortryder. Har du ikke point nok, kan du ikke fortryde et træk.

Joker feltet

Spider                 Joker
Joker feltet er placeret mellem rest- og sorterings-stakkene. Du kan placere ethvert kort i joker feltet og på den måde arbejde dig ud af en fastlåst situation. Der kan altid kun placeres et kort i joker feltet, ad gangen. Fjerner du kortet fra joker feltet bliver feltet igen ledigt. Dermed kan der igen placeres et kort, hvis der skulle blive brug for det.

Point:

  • Du modtager 20 point for hvert kort du vender.
  • Du modtager 100 bonus point for hver afsluttet række (samme kulør fra Konge til Es).
  • Du modtager 250 bonus point, hvis du fuldfører spillet.
  • Du modtager 5 point i tidsbonus, for hvert sekund, hvis du fuldfører spillet før tid.
  • Du fratrækkes 50 point, hver gang du fortryder et træk.
  • Hvis du fortryder et træk og dette medfører, at der flyttes kort fra en sorterings-stak til en søjle, vil tidligere tildelte point blive fratrukket.
  • Tømmer du en søjle, modtager du en engangsbonus på 100 point (dvs. maksimalt 1000 point for alle 10 søjler).

Strategier og tips

Tænk dig om, inden du flytter kortene. Godt nok modtager du bonus point, hvis du fuldfører spillet hurtigt, men hurtigt spil medfører ofte strategiske fejl. Find en fornuftig løsning til at fjerne alle kort, uden at ødelægge dine chancer for at vinde. Joker feltet kan være en stor hjælp i vanskelige situationer. Når du har flyttet alle 104 kort til rest-stakken, har du fuldført spillet.